Jeg har udviklet mig både personligt og fagligt

Christian er god til at sælge og at snakke med kunder. Og han vidste, at han gerne ville stå i butik. Så da han blev færdig med 10. klasse, startede han på HG, hvor han gik i skole i 2 år og var i praktik i 2 år. Han startede i Butik Frederik i Rosengårdscentret, hvor der var meget run på hele ugen, og endte i Din Tøjmand i Bogense, hvor der var mere ro på, og han lærte en masse. Det var dog ikke et job, som han følte sig tilpas i, så han valgte at sige op for at finde ud af, hvad han havde lyst til.  Han brugte nogle år på at arbejde forskellige steder som ufaglært på lager og tankstationer uden at finde ud af, hvad han skulle. I bund og grund havde han ikke lyst til at starte i skole på ny, da han var usikker på, om han kunne gennemføre endnu en skoleperiode, fordi han er ordblind.

Ét af de midlertidige jobs var et vikariat på Munkebjerg skole, hvor han var med i 0. klasse som pædagogmedhjælper. Det syntes han var vildt spændende. Og da de gerne ville forlænge ham til at arbejde i sommer SFO’en var han ikke i tvivl om, at han skulle sige ja tak. Christian har altid fået at vide, at han har flair for børn og er vokset op med små børn i huset, da hans stedfar var hjemmegående dagplejer i 10 år. Børn har altid sagt ham noget, fordi de er så umiddelbare.

- Det var megafedt at arbejde med skolebørnene, og jeg er blevet bekræftet i, at det er den vej, jeg gerne vil gå.

Han fik fat i en studievejleder på HF & VUC FYN, som rådede ham til at tage velfærdspakken på kun ét år, så han kunne tage de 4 adgangsgivende hf-fag, han har brug for til at søge ind på UCL. Han var lidt usikker, inden han startede, men tænkte ’jeg ved jo, hvad jeg vil, så jeg er nødt til at prøve det.

Alle har et mål med uddannelsen

Christian var glad for at starte i en fast klasse og opdagede hurtigt, at selvom folk kom forskellige steder fra, så havde alle den samme intention: de havde et mål med at tage velfærdspakken. Der var flere, der tidligere havde haft svært ved skolen og f.eks. ikke turde gå op og fremlægge noget foran klassen. I løbet af året har han og klassekammeraterne fået genoplivet lysten til at gå i skole, og det er rart at mærke, at de har rykket sig sammen.

- Nu er jeg 29 år, og jeg har en helt anden motivation for at gå i skole og lave tingene. Så jeg kan godt mærke, at der er forskel på at jo ældre man, jo mere går man ind i tingene. Som ung tager man måske lidt mere let på det, men jeg føler, at jeg virkelig gerne vil det her.

Der er en stor aldersforskel i klassen, men fælles for dem alle er, at de har været ude at arbejde eller prøve noget andet. For Christian betyder det sociale fællesskab også meget. Han har fået nogle gode venskaber i klassen og sætter stor pris på, at man ikke kun kommer i skole for at gå i skole. Tidligere var han måske lidt mere indelukket, men nu hvor han har lært folk at kende, der er i samme situation som ham selv, har han rykket sig rigtig meget på det personligt plan.  

Han har også udviklet sig utroligt meget på det boglige, og det er rart at mærke, at det hårde arbejde bærer frugt. Han har lige fået 10 i mundtlig dansk, hvilket han er rigtig glad for.

- Det bekræfter mig i, at selvom det er svært, så kan det godt betale sig i den sidste ende, når man gider at lytte efter i timerne og arbejde for det. Man skal i hvert fald ikke lade sig definere af sin alder eller hvad man ellers har i bagagen.

Her føler jeg mig som en del af fællesskabet, selvom jeg er ordblind

Christian har altid vidst at han var en smule ordblind, men er aldrig blevet testet for det. Han har svært ved at høre ved endelser og lyde og stave til det bagefter. Han har altid klaret sig med stavefunktionen i Word og på telefonen, men at skrive i fri hånd er svært. Hans søster, som også er ordblind, viste ham nogle af de forskellige hjælpemidler på computeren, han kunne få, så da han skulle starte i Velfærdsklassen, valgte han at blive testet og udredt - 28 år gammel.

- Jeg er ikke ’kriminelt’ ordblind og synes, at jeg har klaret mig indtil nu, men det har faktisk hjulpet mig utroligt meget at blive testet. Både for at få hjælpemidlerne og forlænget tid til eksamen, men ligeså meget for at sige det højt, så folk ved det. Det er en del mig, som jeg ikke kan pakke ind mere.

Hans ordblindhed har tidligere holdt ham tilbage i skolen og gjort det svært for ham. Han var nok den, der larmede i timerne i stedet for at lave noget. Og det har hæmmet hans lyst til at gå efter sin uddannelsesdrøm, fordi han ikke havde lyst til at starte i skole igen.

- Jeg synes, det er rart at komme her på den her skole, fordi der er ingen, der ser ned på dig, hvis du har et handicap - som ordblindhed jo er. Her føler jeg mig som en del af fællesskabet, selvom jeg er ordblind.

Velfærdspakken har givet Christian en masse gå-på-mod til at gå i gang med at læse, og han føler sig godt rustet til at søge ind på pædagoguddannelsen til sommer, når det sidste eksamensbevis er i hus: ’det bliver mega-spændende med nye udfordringer på UCL’.