Skolen er et frirum

I HF autisme-klassen er der helt stille i timerne. Der er ingen småsnak bagerst i klassen, raslen med madpapir eller klik med kuglepenne. Flere sidder med hovedtelefoner på uden lyd og fokus er rettet mod det, som læreren siger. Alle er enige om, at der skal være stille, fordi de fleste har en form for sensorisk forstyrrelse. Det betyder, at alle lyde har lige stor prioriteret. Som autist kan man ikke filtrere det eller slå baggrunden fra.  Og derfor er der altid én, der beder læreren om at slukke højtaleren, hvis den står tændt, fordi alle kan høre elektriciteten brumme. Ligesom de andre er Nora utrolig følsom overfor lyde omkring sig, og det var befriende at gå i en klasse med andre ligesom hende selv.

- Det var fantastisk at starte på HF Autisme og komme til at gå i klasse med nogen, der var ligesom mig. Her behøver jeg ikke tage en maske på eller prøve at være ligesom ”de normale”, fordi de andre forstår de ting, jeg gør. Derfor er jeg bare faldet til så hurtigt.

Det har altid været svært at gå i skole

Nora har altid været glad for at gå i skole, selvom det også har været svært. Hun har også altid været godt begavet, men har haft svært ved at vise det i timerne uden at vide hvorfor. Hun har tidligere været i gang med en almen gymnasial uddannelse. Det gik ikke særlig godt, og hun måtte droppe ud, da det hele blev lidt for overvældende.

Nora har været i behandling for angst, depression og OCD siden hun var 12, men blev først diagnosticeret som autist som 21-årig og har brugt mange år på at finde ud af, hvorfor hun var lidt anderledes. Hendes familie og venner har altid accepteret hendes vaner, og at hun havde brug for, at tingene skulle gøres på en bestemt måde. Det var først, da hun fik diagnosen, at det pludselig gav mening. Og nu ved hun, hvorfor hendes ”sociale meter” bliver fyldt op af en skoledag, og hvorfor hun har brug for at forberede sig, hvis hun skal noget andet.

- Jeg har brug for mine skemaer, hvor skole og privatliv er adskilt. At være i skole kræver enormt meget energi, og derfor skal jeg hjem og lade op, så jeg kan komme i skole dagen efter. Det bliver der taget hånd om her.

Derfor er det en drøm for Nora at kunne gå i skole uden at bryde sammen. Alle kan nikke genkendende til hinandens problemer, og der blive taget hånd om det i undervisningen. Hver time skriver læreren f.eks. dagens opgaver på tavlen, så alle kan have overblik over, hvad de skal nå. Det er helt legalt at sidde med hovedtelefoner på i timerne, fordi læreren ved, at man bedre kan koncentrere sig. Det var en lettelse at starte på hf, for nu får hun meget mere ud af at gå i skole end tidligere.

- Når vi er ude blandt andre, så prøver vi nok at tone det lidt ned, men når vi kommer her på skolen, så er vi bare, som vi er. Derfor er det virkelig et frirum at komme i klasse med andre autister.

Diagnosen gav mening

Det var en stor omvæltning for Nora at få sin diagnose. Hun havde brugt mange år på at affinde sig med sin angst, depression og OCD og forsøge at få alle de symptomer, hun oplevede, til at passe ind. Men det skulle vise sig, at det var underliggende symptomer på autismen, og derfor hjalp psykolog-behandlingen ikke særlig meget.

Hun fik lavet en sensorisk profil og slog ud på alle parametre, der handler om hvordan man reagerer på lyde og føler, lugter og smager. Pludselig gav det mening, hvorfor hun hver morgen skal vælge tøj efter, hvad der føles rigtigt mod hendes hud og hvorfor mad kan føles forkert i munden, hvis pålægget ikke er lige fordelt på brødet. Alle kender følelsen af at have et tøjmærke, der irriterer i nakken, men for en autist føles det sådan over hele kroppen.

- Lige så snart jeg fik diagnosen, kunne jeg se mit liv i et helt nyt lys. Alle aspekter gav bare mening, og jeg kunne se, hvorfor jeg havde det sådan. Det hjalp, men det var også en stor omvæltning at skulle reevaluere sig selv som 21-årig. Nora havde stor gavn af at søge information på facebook og tale med folk i forskellige grupper, der ved noget om det. Det har været en stor øjenåbner at høre om andre, der både er diagnosticeret eller selvdiagnosticeret. Derfor er Noras bedste råd at finde nogle, der har det på samme måde som én selv. Det giver ro at finde ud af, at man ikke er alene.

Skal helt sikkert læse videre på uni

Efter hf skal Nora på universitet. Drømmen er at læse teologi eller historie. Det bliver uden tvivl en stor omvæltning, men Nora håber på at blive så godt rustet i løbet af de 3 år i HF autismeklassen, så hun kan overskue det. Og hun er på rette vej. Hun ved, at hun fx må forberede læreren på, at hun indimellem er nødt til at gå udenfor i 5 min. for lige at lade op eller bede om en tidsplan, fordi det giver hende overskud:

- Når man har de her problemer, så bliver man nødt til at turde at sige det højt og bede om det, man har brug for. Det bliver vi nødt til at kunne, selvom det er svært.